p
p
 

Duo Diagonal er en nyskabende duo med en helt speciel besætning: cembalo og accordeon.

Cembaloets storhedstid var i barokken 1700-tallet, mens det moderne koncert-accordeon især inden for de seneste tiår er blevet anerkendt som klassisk soloinstrument. I dag er de begge lige levende - og er i familie med hinanden ved begge at være flerstemmige instrumenter forsynet med flere klaviaturer, og registre...

To instrumenter som både historisk og klangligt går nærmest "på tværs" af hinanden - men som hørt sammen overrasker lytteren med en kolossal klanglig dybde, intensitet og nuancerigdom.

Instrumentationen åbner mulighed for et enestående afvekslende og farverigt repertoire; begge musikere færdes lige hjemmevant i musik fra renæssance til avantgarde - og i musik fra mange steder i verden. De to instrumenter kommer på besøg i hinandens tidaldre, og opleves begge i deres kendte element - og på helt nye måder. Der spilles såvel barok som helt ny originalmusik, samt...hvem ved, hvad der ellers kan dukke op undervejs?

Duoens musikalske arbejde indbefatter såvel timer hos anerkendte kapaciteter indenfor tidlig musik - bl.a. Lars Ulrik Mortensen, Karen Englund og Sirkka-Liisa Kakkinen-Pilch ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - som samarbejde med komponister som bl.a. Hans Henrik Nordstrøm, Timme Ørvad og Tomi Räisänen, der har ladet sig inspirere af det særlige lydunivers og skrevet nye værker til Duo Diagonal.


I 2008 udgav duoen den meget anmelderroste CD "Incontri" - og der er hørtrygter om, at en ny er på vej...


Duo Diagonal, der er dannet i 2005, har spillet på koncerter i festivaler i ind- og udland - heriblandt:
Musikhuset Aarhus
Fuglsang Kammermusikuge
Sønderjyllands Kunstmuseum, Tønder
Københavns Bymuseum
Rundetårn, København
Griegakademiet, Bergen
Boris Hristov Music Centre, Sofia
Easter Festival of Contemporary Chamber Music - Sofia
International Festival of Chamber Music - Plovdiv
“Klassisk Sommer” i Slangerup Kirke
- samt i en lang række danske kirker

p
p p
p
p
p
p
p
p
p
p p p p
p